Adm. direktør for Sund & Bælt Holding, Mikkel Hemmingsen, frygter ikke for fremtidig indtjening på Storebælt, når kilometerafgiften træder i kraft, fremgår det af en artikel her i MobilityWatch den 6. juni. Jeg må tilføje, at jeg er ganske enig i den vurdering! 

For den beregning, som Mikkel Hemmingsen i realiteten tager afstand fra, er i min optik helt og aldeles fejlslagen. 

Der er nemlig tale om, at regeringen ifølge det nu vedtagne lovforslag har skønnet, at kilometerafgiften i sig selv vil reducere trafikarbejdet med lastbiler med ca. 10 pct. årligt. 

Hvordan det skal kunne lade sig gøre, medmindre efterspørgslen efter transport falder drastisk, og lastbilernes kapacitet vokser tilsvarende, er en gåde, som kun særligt indviede hjerner i Slotsholmens kontorer kender svaret på. Der er nemlig ingen tegn på, at dette kommer til at ske. 

For det forholder sig jo sådan med godstransport, som Mikkel Hemmingsen ganske rigtigt siger: 

”Hvis industrien skal have kørt varer frem, så skal de køres frem, og så kommer de til at betale, hvad det koster”. 

Og jeg kan tilføje: Det er jo ikke alt gods, der ender direkte ude hos forbrugerne. Råvarer og halvfabrikata køres i stor stil på vejene. 

Regeringen mener altså, at de stærkt forhøjede priser vil fjerne meget af kørslen med diesellastbiler, og at det dermed kan medvirke til at nedbringe CO2-emissionerne. Men sådan fungerer godstransporten jo ikke. 

Der er ikke tale om søndagsudflugter, men om at varerne skal frem til enhver tid. Stigningerne i transportomkostninger vil kun i begrænset omfang dæmpe efterspørgslen og først og fremmest gøre varen dyrere i alle led.

Forestillingen hos regeringen om, at der vil være kørsler, der bliver urentable på grund af afgiften, og at vognmændene vil blive bedre til at pakke deres lastbiler, er det rene gætværk, og har ikke noget hold i virkeligheden. 

Dels vil afgiften blive spredt ud i alle led med større eller mindre vægt, og dels er der ingen vognmænd i dag, der ikke optimerer deres kørsler mest muligt. 

Elasticiteten, der udtrykker, hvor meget en omkostningsændring har betydning for antallet af kørte kilometer, er efter DTL’s opfattelse dokumenteret at være betydelig mindre. 

DTL har i sit tidligere afgivne høringssvar stillet et stort spørgsmålstegn ved regeringens skøn, som ville betyde meget store reduktioner i lastbilernes trafikarbejde som følge af afgiften. Vi har ud fra vores viden og erfaringer fremført over for Skatteministeriet, at faldet er nærmere 2 procent end 10 procent. 

Der er dog to faktorer, der vil kunne påvirke trafikarbejdet og dermed CO2 udledningerne fra lastbilerne: 

Den ene faktor er virksomhedslukninger i visse områder af landet og centrering af produktionen for at spare løbende transportomkostninger. Her vil behovet for transport falde tilsvarende. Regeringen afviser som bekendt, at det bliver tilfældet. 

Den anden faktor er lovgivning om øget kapacitet på lastbilerne i stor stil, som fører til, at der kan køres mere gods pr. kilometer end tidligere. Det kan for alvor batte noget. 

Desværre tøver regeringen med at tillade de syv-akslede vogntog at køre med højere totalvægt, og det bremser også et ellers sikkert fald i trafikarbejdet. 

Læs artiklen med Mikkel Hemmingsen nedenfor: