Daimler Truck opjusterer forventningerne

Det er bedre udsigter for industriforretningen hos Daimler Trucks, der løfter selskabets forventninger til salget.
Daimler regner nu med at sælge mellem 530.000 og 550.000 lastbiler i år. Tidligere var forventningerne lavere. | Foto: Uwe Anspach/AP/Ritzau Scanpix
Daimler regner nu med at sælge mellem 530.000 og 550.000 lastbiler i år. Tidligere var forventningerne lavere. | Foto: Uwe Anspach/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den tyske lastbilproducent Daimler Truck har mandag aften opjusteret sine forventninger.

Koncernen regner nu med en overordnet omsætning i 2023 på 56-58 mia. euro mod førhen 55-57 mia. euro, mens analytikerne ifølge Bloomberg News regner med 55,97 mia. euro.

Den løftede prognose skyldes bedre udsigter for industriforretningen, hvor prognosen for salget netop også er løftet med 1 mia. dollar til 54-56 mia. dollar.

Lastbilkoncernen regner samtidig med en bedring i indtjeningen.

”Efter Daimler Truck Holding AG havde et stærkt første kvartal i 2023 og stærkt salg i andet kvartal på baggrund af stabiliserede forsyningslinjer og stærke kernemarkeder, robuste priser og stærk udvikling i forretningen for eftersalg løfter selskabet sin guidance for afkastet på salget til 8,5-10,0 pct. for regnskabsåret 2023 fra tidligere 7,5-9,0 pct.,” hedder det.

Samlet set regner Daimler Truck nu med at sælge 530.000-550.000 lastbiler mod tidligere lovede 510.000-530.000 køretøjer.

På baggrund af en stærk ”kontantposition” med udsigt til en ”betydelig forbedring” mod førhen en ventet ”beskeden forbedring” har Daimler Truck også besluttet sig for at indlede en tilbagekøbsprogram af egne aktier for 2 mia. euro over de næste to år.

Aktien i Daimler Truck blev børsnoteret i december 2021. Den er sidenhen steget med 7 pct., mens den i 2023 er gået op med 10 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også