Prisen for containerfragt steg igen efter enkeltstående uge med fald

Stigningen i rater skyldes bl.a. omlagte handelsruter pga. angreb på handelsskibe i Det Røde Hav.
Spotpriserne er dog fortsat langt fra toppen, som blev nået i 2022 pga. flaskehalse oven på covid-19. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Spotpriserne er dog fortsat langt fra toppen, som blev nået i 2022 pga. flaskehalse oven på covid-19. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai er tilbage på stigningskurs efter sidste uges faldende rater.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index - SCFI - der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, er i indeværende uge steget 1,8 pct. til 2217,73. Ugen før faldt indekset 2,7 pct. efter en periode på otte uger med konstant stigning.

Den seneste tid har raterne nydt godt af omlagte handelsruter efter angreb på handelsskibe i Det Røde Hav.

Fire destinationer tegner sig for mere end halvdelen af indekset. Shanghai til Vesteuropa vægter 20 pct., ruter til Middelhavet vægter 10 pct., mens ruter til den amerikanske vestkyst og østkyst vægter henholdsvis 20 pct. og 7,5 pct.

Der er dog fortsat langt fra toppen, som indekset nåede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også