Havnemillioner druknede i aftale: "Realistisk set sker der ikke noget før et nyt valg"

Venstre havde i infrastrukturforhandlingerne foreslået en halv mia. kr. til de danske havne til bl.a. udgravning af sejlrender. Men havnene må nøjes med en brøkdel, og som slet ikke må bruges på sejlrenderne. Dybt skuffende, siger formand for havnene, som ifølge V-profil må vente lang tid på støttekroner.
Lindø Port of Odense | Foto: Lindø port of Odense / PR
Lindø Port of Odense | Foto: Lindø port of Odense / PR

En udgravning af sejlrenderne i de større, danske erhvervshavne er afgørende, hvis havnene også fremover skal kunne konkurrere med havne i udlandet og f.eks. kunne skibe store havvindmøller ud til f.eks. Nordsøen.

Det mener man hos Danske Havne, og derfor er skuffelsen også stor, da der er afsat lige præcis nul kr. til dette i den over 160 mia. kr. dyre infrastrukturplan, der blev præsenteret mandag.

Godt nok er der sat 50 mio. kr. af til en såkaldt havnepulje, hvor der f.eks. kan søges om tilskud til etablering af kajanlæg og vejinfrastruktur på havnen. Men de penge forslår overhovedet ikke, og for det andet må de ikke bruges på udgravning af sejlrender.

"Det er meget skuffende," siger Carsten Aa, der er adm. direktør for Lindø Port of Odense og formand for brancheforeningen Danske Havne, til MobilityWatch.

"50 mio. kr. rækker ikke nogen steder hen. Vi havde håbet på meget mere, hvis vi sammen skal føre Danmarks grønne ambitioner ud i livet og sikre titusindvis af arbejdspladser."

Vil råbe politikere op

Carsten Aa har tidligere til MobilityWatch fortalt om behovet for store investeringer i udgravningen af sejlrender. For Lindø-havnens vedkommende vil det koste små 400 mio. kr., mens Danske Havne har anslået, at der i alt bør investeres små 900 mio. kr. i fem uddybningsprojekter for at opdatere de danske vandveje.

Havnene vil selv gerne bidrage, men kan ifølge dem selv ikke bære hele finansieringen, da de i disse år også investerer massivt i f.eks. kajanlæg og kraner.

Selv om regeringen ikke på noget tidspunkt selv har lagt op til, at der skulle skydes penge i sejlrenderne, fortæller Carsten Aa, at der undervejs var "positive indikationer" fra Socialdemokratiet. Desuden vakte det op til forhandlingerne stor glæde hos de danske havne, da Venstre foreslog en pulje på 500 mio. kr. til havnene, herunder til dybere sejlrender.

Men det endte i stedet med en tiendedel af det beløb, som altså ikke må bruges på sejlrenderne.

Carsten Aa fortæller, at han dog ikke har givet op endnu:

"Vi må have råbt Christiansborg op. For hvis vi skal indfri de grønne ambitioner, kræver det bedre vandveje. Det her handler ikke bare om den enkelte havn, og det er alt for vigtigt til, at vi bare kan lade være med at gøre noget."

Mister vækst

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er da også selv ærgerlig over, at det ikke lykkedes at sikre flere penge til havnene - herunder til sejlrenderne, som han selv mener er vigtig infrastruktur.

"Vi kom og havde saglige argumenter for at bruge de 500 mio. kr. på havnene, som vi mener er vigtige lokale vækstdynamoer, men stødte simpelthen på grund," siger han til MobilityWatch.

"Det er vi trætte af, for vi vil gerne fokusere på de ting, vi skal leve af, og her risikerer vi at miste vækst."

Kristian Pihl Lorentzen fortæller, at et af argumenterne fra regeringen i forhold til at afvise flere penge til havnene har været, at havnene resortmæssigt hører under Miljøministeriet.

"Men Miljøministeriet har jo ikke fokus på havnenes erhvervsmæssige rolle. Derfor burde havnene sammen med Kystdirektoratet sendes tilbage til Transportministeriet," siger han.

På den anden side af et valg

Men selv Venstre-politikeren deler havnenes skuffelse og frustration over den manglende støtte, tvivler han på, at tingene bliver bedre lige med det første.

Der er nemlig ikke andre forhandlinger lige med det første, hvor der kan afsættes penge til havnene. Samtidig finder han det tvivlsomt, at de skulle få et særligt tilskud i forbindelse med forhandlinger om finansloven.

"Så realistisk set sker der ikke noget før et nyt Folketingsvalg. Får vi magten, står vi naturligvis ved vores arbejdsprogram, men på den korte bane ser der ikke ud til at ske noget," siger Kristian Pihl Lorentzen.

Han undrer sig samtidig over, at et forslag fra regeringen selv om en "kortlægning af de danske erhvervshavne, deres roller og betydning for forskellige sektorer" heller ikke har fundet vej til den endelige aftale.

Aftalen nævner desuden heller ikke noget om den analyse, som regeringen foreslog at gennemføre "af tilgængeligheden af elektricitet og nye brændstoffer i havne, som er en forudsætning for at muliggøre havnenes og skibsfartens omstilling fra fossile brændsler til grønne brændsler."

Dog er det aftalt at igangsætte en analyse af strømforhold ved en fremskudt færgehavn ved Tårs på Lolland til en pris på 10 mio. kr.

MobilityWatch har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht (S), men han er ikke vendt tilbage. Det er heller ikke lykkedes at komme igennem til Socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen.

De danske havne får pulje i infrastrukturaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også