MobilityWatch

Marselistunnel forventes færdig i 2030

Teknisk rådmand forventer, at arbejdet med den nye Marselistunnel i Aarhus vil gå i gang i 2025, og at tunnelen vil stå færdig fem år senere i 2030.

Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix

Den kommende Marselistunnel, som skal strække sig 2 km under Marselis Boulevard i Aarhus til Aarhus Havn, forventes at stå færdig i 2030 efter fire-fem år til at planlægge og det samme til at bygge, skriver Jyllands-Posten.

Der er med den nye infrastrukturaftale afsat 2,7 mia. kr. til projektet, hvoraf Aarhus Kommune og Aarhus Havn skal lægge 600 mio. kr. tilsammen.

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) regner med, at byggeriet kan gå i gang i 2025, når planlægningen og pengene er på plads.

”Vi laver en indstilling til byrådet omkring de processer, der skal i gang, deriblandt opdatering af VVM-redegørelsen, så vi kan få pengene fra Christiansborg og lave projektering og udbud, og det har vi anslået til fire-fem år. Parallelt skal vi sikre, at vi får en helhedsløsning med en vej i banegraven koblet på Åhavevej, så den også bliver en del af den samlede pakke, som byrådet skal forholde sig til,” siger han til Jyllands-Posten.

Det er ifølge rådmanden et mål at opretholde to spor i hver retning under hele processen, så byggeriet er til mindst mulig gene for trafikanter.

I maj udsendte Vejdirektoratet ellers et notat, hvori det skrev, at det ville blive ”vanskeligt at opretholde to kørespor”.

Vejdirektoratet spår trafikkaos ved anlægning af Marselistunnel 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs