Frankrigs største lufthavn venter passagerer tilbage mellem 2024 og 2027

Mens flere lufthavne venter nær normale passagertilstande om tre år, venter Paris-lufthavnen Charles de Gaulle, at der vil gå op mod seks år, før passagertallet er på niveau med det fra 2019.
Det skriver branchemediet Check-In.
Paris-lufthavnen Charles de Gaulle (CDG) og lufthavnsoperatøren Groupe ADP venter først, at det sædvanlige passagertal fra 2019 - før corona - vil vende tilbage mellem 2024 og 2027.
Lufthavnen venter i 2022 et passagertal mellem 65 og 75 pct. af niveauet fra 2019, mens det ventes at stige til mellem 75 og 85 pct. i 2023.
I 2024 ventes et passagertal på 90 pct. af niveauet fra 2019.
I 2019 håndterede Paris-CDG knap 76,2 mio. passagerer. Det tal faldt til 22,3 mio. i 2020, mens kun 6,6 mio. passagerer har rejst i første halvår af 2021.