Fordoblet budget: Skybrudstunnel bliver 190 mio. kr. dyrere

Budgettet for Kalvebod Brygges skybrudstunnel er for anden gang røget i vejret og ligger nu på 590 mio. kr. Det skyldes en kombination af prisstigninger i byggebranchen og at opgaven er blevet undervurderet, lyder det fra Hofor.
Prisen på en tunnel i København, der skal afhjælpe ved skybrud, stiger igen. | Foto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix
Prisen på en tunnel i København, der skal afhjælpe ved skybrud, stiger igen. | Foto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix

Den 1,4 kilometer lange tunnel, der bores ud under de københavnske gader, er atter blevet dyrere end forventet med en opjustering fra 400 mio. kr. til 590 mio. kr. Det har fordoblet budgettet siden projektets begyndelse, viser et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen stilet til Københavns Kommunes politikere. Det skriver Licitationen.

Det øgede budget skyldes dels høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, som presser priser på opgaverne i vejret, sammenlagt med stigende materialepriser. Dertil kommer en undervurdering af opgaven, hvor opgaven har vist sig at være langt mere kompleks end andre tidligere skybrudstunnelprojekter i københavnsområdet, lyder det fra Svend Krongaard Hansen, der er projektchef i Hofor.

"Det skyldes primært, at tunnelen er relativ kort og skal anlægges på en strækning med stor kompleksitet. Den krydser blandt andet 21 jernbanespor, ligger meget tæt på metroen, løber gennem et kraftigt forurenet område ved kødbyen, og der er flere bevaringsværdige bygninger i tæt bymiljø, samt en kompakt temporær udbygning i havnen med forurenet sediment," siger han til Licitationen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

Ørsted og Hofor indgår aftale om grønt strøm i brintprojekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også