EU-Kommissionen vil bruge 100 mio euro på sikre parkeringsområder til lastbiler

Der skal bruges 100 mio. euro, svarende til omkring 750 mio. kr. på flere sikre rastepladser og parkeringspladser til lastbiler i Europa, foreslår EU-Kommissionen.
Det skriver Transportmagasinet.
Ifølge tal fra EU findes der i medlemslandene i dag 300.000 lastbilparkeringspladser, og heraf er 7000 af dem certificeret som sikre områder.
Forslaget får ros med på vejen fra blandt andre den internationale vognmandsorganisation IRU, der blandt andet har de danske organisationer DTL og ITD som medlemmer.
"Denne nye EU-finansiering af sikre rastepladser er en rigtig god nyhed for vejtransportindustrien," lyder det fra IRU ifølge Transportmagasinet.
Danske vognmænd får puljer til grøn udrulning og rastepladser