Fiskeproducents exit udfordrer nordjysk havn

Hanstholm Havn har mistet omkring 20 pct. af sine indtægter, efter en større fiskeproducent har lukket sin fabrik på havnen. Havnedirektør håber, at de tomme arealer nu kan bruges af selskaber, der udvikler grøn energi.
Foto: Gorm Olesen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Gorm Olesen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Omkring en femtedel af Hanstholm Havns indtægter er forsvundet i forbindelse med lukningen af FF Skagens fiskefabrik på havnen, og det udfordrer uden tvivl den nordjyske havn, indrømmer direktør over for Børsen.

"Det er en alvorlig situation. Det er en stor fabrik, og industrifisk er en stor indtægtskilde for os. De største fiskekuttere på havnen er dem, der fanger industrifisk, og de har selvfølgelig også de største mængder, når de lander fisk. Vi får afgifter af den mængde fisk, der lander i havnen, så vi er ret kraftigt påvirket af det her," siger Nils Skeby, direktør i Hanstholm Havn, til avisen.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

FF Skagen har som følge af faldende fiskekvoter og stigende råvarepriser været nødsaget til at lukke fabrikken i Hanstholm. De tomme arealer, fiskeproducenten nu har efterladt på havnen, ser Nils Skeby som oplagte for energiselskaber, som skal producere grøn energi via biogas- eller power-to-x-anlæg.

Driften af Hanstholm Havn skal nu effektivieres i de kommende år, lyder det fra havnedirektøren, som dog understreger, at det ikke betyder, at der skal skæres i medarbejderstaben.

Der sættes strøm til Danmarks største fiskerihavn

Danske Havne hyrer ny vicedirektør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også