Forsinkelse af Storstrømsbroen giver frustrationer på Christiansborg

Flere transportordførere udtrykker frustration, efter Vejdirektoratet onsdag vurderede, at Storstrømsbroen igen bliver forsinket. Kompensation til passagerer kan komme på tale.
Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix

Onsdag blev det i en uvildig vurdering fra Vejdirektoratet konkluderet, at åbningen af Storstrømsbroen igen bliver forsinket – denne gang med et år, så forbindelsen nu først forventes at åbne i 2025.

Og på Christiansborg irriterer den melding en række af partiernes transportordførere, skriver TV2 Øst.

"Det er noget værre skidt, at broen forsinkes. Det kan der ikke være to meninger om. Byggeriet af broen blev sat i gang for sent – og jeg er bange for, at vi kommer til at betale en slem pris her i form af forsinkelser i længere tid. Men det er svært at se, hvad vi kan gøre ved det. Vi er magtesløse, og kan ikke gøre meget for at få processen til at gå hurtigere," siger Radikales transportordfører Rasmus Helveg Pedersen til mediet.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

SF's transportordfører Anne Valentina Berthelsen foreslår at kompensere passagererne med billigere eller gratis transport, når de skal over broen, for at fastholde dem, og det forslag er Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen klar til at drøfte.

Også transportminister Benny Engelbrecht (S) ærgrede sig efter Vejdirektoratets vurdering.

"Det er enormt ærgerligt, at det forventede åbningsår for færdiggørelse af byggeriet af Storstrømsbroen udskydes igen. Fremadrettet er det afgørende, at alle samarbejder med formålet at få færdiggjort byggeriet hurtigst muligt," lød det fra ham i en pressemeddelelse, da udskydelsen af broprojektet blev meldt ud.

På trods af vurderingen fra Vejdirektoratet satser det italienske entreprenørkonsortium bag brobyggeriet SBJV på at holde tidsplanen med en åbning i 2024.

Trods udsat åbning: Entreprenør vil holde tidsplanen for Storstrømsbroen 

Åbning af Storstrømsbroen udsættes med endnu et år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også