Biler på ukrainske plader kan køre gratis over Øresund

Natten til torsdag invaderede Rusland Ukraine. Over 600.000 ukrainere er siden flygtet ud af landet.
Foto: Martin Sylvest
Foto: Martin Sylvest
AF RITZAU

Øresundsbroen er gratis for biler, der kører på ukrainske nummerplader.

Det fortæller Øresundsbron i en pressemeddelelse tirsdag.

Der sker ifølge administrerende direktør Linus Eriksson, fordi man ønsker at hjælpe de ukrainske flygtninge.

"Vi er som mange andre bekymrede og berørte over den situation, som den ukrainske befolkning står i. Det her er en lille ting, som vi gerne gør for at hjælpe," siger han.

Ved forudgående aftale med Øresundsbrons kundecenter er det også muligt for frivillige organisationer at køre lastbiler med nødhjælp og busser med evakuerede over broen uden betaling.

Linus Eriksson udelukker heller ikke, at der kan blive tale om, at privatpersoner med nødhjælp eller ukrainske flygtninge i bilen kan få lov til at køre over broen uden betaling.

"Jeg kan ikke love, at alle privatpersoner generelt kan få lov til at køre gratis over broen med nødhjælp og flygtninge. Det vil komme an på, hvad man hjælper med, og hvor mange man kommer."

"Kontakter man vores kundecenter, så vil de forsøge at hjælpe med gratis passage," siger han.

Ordningen gælder i første omgang i perioden den 1. marts til 31. marts, og det vil være muligt at køre tur/retur på samme nummerplade to gange.

Hvis konflikten og situationen i Ukraine fortsætter, udelukker Linus Erikssonen ikke, at det vil være muligt at forlænge ordningen.

"Vi tager en måned ad gangen. Vi håber ikke, at det bliver aktuelt at forlænge, vi håber, at udviklingen i landet vender, og at det bliver godt igen," siger han.

Trafikselskabet Movia gav mandag to ukrainere en bøde for at rejse uden billet i en bus i Allerød. Bøderne blev tirsdag annulleret, og selskabet meddelte samme dag, at ukrainere kan rejse uden betaling i deres busser og tog.

Søndag meddelte transportminister Trine Bramsen (S), at ukrainske flygtninge kan rejse gratis med tog gennem Danmark, såfremt de fremviser ukrainsk pas.

Movia beklager: To ukrainske flygtninge fik bøde i bus 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også