MT Højgaard-topchef melder om prispres og udfordringer i horisonten

Der er godt gang i hjulene hos MT Højgaard, hvor topchefen og finansdirektøren melder om travlhed. Prispres påvirker dog indtjeningsforventningerne negativt.
Henrik Mielke, adm. direktør i MT Højgaard. | Foto: Liv Møller Kastrup/ERH
Henrik Mielke, adm. direktør i MT Højgaard. | Foto: Liv Møller Kastrup/ERH
AF MARKETWIRE

De har fortsat travlt hos den danske entreprenør-kæmpe Mt Højgaard, men højere priser og et utilfredsstillende resultat hos forretningsenheden Scandi Byg ventes at udhule indtjeningen i år.

Det fortæller selskabets administrerende direktør Henrik Mielke og finansdirektør Martin Solberg, efter at MT Højgaard onsdag eftermiddag aflagde regnskab for andet kvartal efter markedets lukning.

Her blev forventningerne til årets omsætning opjusteret, og selskabet venter nu en toplinjevækst på omkring 8,5 mia. kr. mod tidligere ventet 8-8,2 mia. kr. Omvendt skrues der ned for forventningerne til driftsresultatet, der før særlige poster nu ventes at udgøre 215-240 mio. kr. mod tidligere 250-275 mio. kr.

Som de løftede forventninger til omsætningen vidner om, var der i andet kvartal en fortsat høj ordreindgang, lyder det fra finansdirektøren.

”Vi ser specielt hos MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen fortsat høj ordreindgang, til trods for at vi sidder med at marked, hvor der er signaler om, at der er noget afmatning. Men det er også et kvartal, hvor der har været noget turbulens omkring priserne,” siger finansdirektør Martin Solberg til MarketWire.

”Og netop de højere priser på råvarer har været medvirkende til, at indtjeningsforventningerne nu får et nøk nedad. Dog har de værste effekter fra inflationen kunne imødegås af et tæt samarbejde med bygherrer og leverandører,” lyder det fra adm. direktør Henrik Mielke.

Mens en del af prisstigningerne har kunne afbøjes af prisregulerede kontrakter, har der ikke været samme mulighed med de projekter, som MT Højgaard selv udvikler.

”Så vi er ikke gået ram forbi. Det hænger også sammen med det, vi indikerer på den længere bane. Vi har haft et godt halvår - og langt bedre end sidste år på indtjening og omsætning - men vi kan se, at vi ikke når helt i mål i forhold til årsresultatet. Det er blandt andet noget af det, vi indikerer omkring Scandi Byg og International, mens prisstigninger også går ind og driller,” supplerer finansdirektøren.

MT Højgaard skruer op for omsætningen men ned for driften

Pris på ny Nordhavnstunnel risikerer at blive langt højere end ventet

Tysk jernbane står til at blive forsinket til Femern-tunnelens planlagte indvielse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også