Havnearbejdere har genoptaget arbejdet i amerikansk terminal

Efter at have nedlagt arbejdet mandag er havnearbejdere i Oakland vendt tilbage til arbejdet.
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Havnearbejderne har genoptaget arbejdet, og der er igen drift i den største terminal i havnen i Oakland på den amerikanske vestkyst.

Det skriver Journal of Commerce.

Mandag nedlagde arbejderne ellers de facto arbejdet. Det skete som en konsekvens af de langstrakte overenskomstforhandlinger mellem deres fagforbud ILWU og arbejdsgivernes organisation, Pacific Maritime Association, der repræsenterer de store containerrederier.

Det skete ifølge mediet ved, at arbejderne satte røde mærkater på alt udstyr i terminalen, Oakland International Container Terminal, og derefter skulle vente på, at udstyret blev inspiceret af mekanikere. Fremgangsmåden beskrives af en anonym kilde som en ”manøvre”, der i praksis tvinger alt lastning og losning til at gå i stå.

Hen ad de sene aftentimer mandag blev arbejdet dog genoptaget, og tirsdag var terminalen i fuld drift, skriver Journal of Commerce.

Terminalen er den travleste i Oakland og håndterer 70 pct. af de volumener, der kommer ind i havnen, som ligger tæt på San Francisco i Californien.

Den amerikanske vestkyst har været stærkt udfordret efter coronakrisen, hvor problemerne især har kredset om de travle havne i Los Angeles og Long Beach. Her har flaskehalse og problemer med at håndtere de store fragtmængder skabt lange køer af skibe, der dog er blevet nedbragt betragteligt i løbet af andet halvår.

En ny overenskomst skulle oprindeligt have været forhandlet på plads den 1. juli, men forhandlingerne mellem fagforbundet ILWU og arbejdsgiverne - Pacific Maritime Association - er trukket ud.

Det har tidligere skabt frygt for strejker, og blandt andet fået afskibere til at flytte dele af deres fragter til USA’s østkyst.

Havnearbejdere stopper arbejdet i Oaklands største terminal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også