Oliepriserne stiger en smule tirsdag

Blandt andet udsigten til faldende lagre i USA påvirker prisen tirsdag.
Foto: Uwe Lein/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Uwe Lein/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger tirsdag marginalt på forventninger om, at de amerikanske olielagre vil falde, og at efterspørgslen fra udviklingsmarkederne forbliver sund.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 84,70 dollar mod 84,46 dollar onsdag eftermiddag før påske. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 80,32 dollar mod 80,12 dollar onsdag eftermiddag.

Senere tirsdag lander der data om de amerikanske olielagre ifølge. Fem analytikere spår ifølge Reuters et fald på op mod 1,3 mio. tønder råolie.

Indien viser tegn på en stærk efterspørgsel, efter at benzinforbruget steg med 5 pct. i marts sammenlignet med sidste år. Landet er topdestinationen for eksport af russisk olie, skriver Reuters.

Dollarkursen steg mandag og tirsdag med forventninger om yderligere rentehop i USA. Det gør oliepriserne relativt dyrere for andre valutaer, som sænker efterspørgslen og prisen på olie. Det opvejede dog ikke for effekterne, der fik priserne til at stige.

Fremadrettet vil markedet holde øje med inflationstal fra USA, der udkommer onsdag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2000,97 dollar mod 1989,28 dollar onsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også