Mulig strejke i europæisk lufttrafiktjeneste kan påvirke flere tusinde daglige flyvninger

Det er ansatte hos lufttrafiktjenesten Eurocontrol, der står over for at nedlægge arbejdet i løbet af de næste måneder.
Det vil påvirke over 12.000 daglige flyvninger, hvis medarbejderne i Eurocontrol nedlægger arbejdet. | Foto: Paul White/AP/Ritzau Scanpix
Det vil påvirke over 12.000 daglige flyvninger, hvis medarbejderne i Eurocontrol nedlægger arbejdet. | Foto: Paul White/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Advarselslamperne blinker for udsigt til flere mulige strejker hos ansatte i den europæiske lufttrafiktjeneste Eurocontrol hen over de næste seks måneder. Det kan få betydning for op mod 12.600 flyvninger dagligt.

Det skriver Check-in.

Det er fagforeningen Union Syndicale Bruxelles, der har advaret Eurocontrol om, at sommertrafikken kan blive forstyrret af mulige strejker hos de ansatte i operationscenteret. De to parter er lige nu i dialog om at fjerne strejkeadvarslen.

Eurocontrol samarbejder med lufthavne, brugere af civilt og militært luftrum og andre luftfarsrelaterede interesser for at reducere forstyrrelser i lufttrafikken og sikre problemfri drift.

Ifølge lufttrafiktjenesten kan en strejke forsinke eller aflyse, hvad der svarer til cirka en tredjedel af alle flyvninger, som det forudser skal gennemføres i juli og august.

Det er fortsat uvist, hvornår eller om strejkerne kommer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også