Det er en økonomisk dårlig forretning for samfundet at foretage udbygningen af den tredje etape af Kalundborgmotorvejen, som i foråret endte i en ophedet debat.

Det viser nye beregninger fra Vejdirektoratet, som fremgår af et svar fra transportminister Thomas Danielsen (V) til Folketingets transportudvalg.

Ministeren havde tidligere oplyst til udvalget, at den samfundsøkonomiske forrentning af det flere milliarder kr. dyre projekt var på 3,4-3,5 pct., når man indregner f.eks. hurtigere fremkommelighed, miljø, klimapåvirkning og støj.

Som MobilityWatch tidligere har beskrevet, svarer det dog til, at projektet kun akkurat er rentabelt, da man skal fratrække den såkaldte diskonteringsrente, som ifølge Vejdirektoratet er på et sted ”lidt under 3,5 pct., i praksis ofte omkring 3,3 pct.”

Ifølge ministeren har Vejdirektoratet dog for nylig beregnet samfundsøkonomien som følge af de forøgede anlægsomkostninger, som er kommet efter, at udbygningens budget på ca. 2,1 mia. kr. ikke kunne rumme det oprindelige projekt.

Derfor endte forligskredsen bag den store infrastrukturaftale fra 2021 før sommerferien med at finde yderligere 500 mio. kr. til at fuldføre projektet som tiltænkt. 

Men det har kun forværret samfundsøkonomien i projektet, som i forvejen var blandt de dårligste i infrastrukturplanen.

Minister tilfreds

De nye beregninger viser ifølge ministeren, at den samfundsøkonomiske forrentning således kun er på 2,9 pct. Modregnet diskonteringsrenten ender det altså med et negativt samfundsafkast på omkring 0,4-0,5 pct.

Transportministeren forholder sig i svaret ikke til, at motovejsudbygningen reelt er en underskudsforretning for Danmark, men skriver overordnet om de nye tal:

”Det ændrer ikke ved, at jeg er tilfreds med, at vi kan levere det projekt, som kommunerne og virksomhederne blev stillet i udsigt med Infrastrukturplan 2035, og at vi kan understøtte den positive erhvervsudvikling i området.”

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Da MobilityWatch i foråret beskrev det forholdsvis lave samfundsafkast, fik det flere aktører, herunder partier bag infrastrukturaftalen til at lufte tanker om at droppe projektet. 

Det vakte dog store protester fra bl.a. Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk, der har store faciliteter i Kalundborg og har investeret ud fra forventningen om udbygningen.

Læs mere om sagen nedenfor.

Forligskreds finder tæt på 500 mio. kr. ekstra til udbygning af Kalundborgmotorvej

Forslag om reduceret sjællandsk motorvej møder kritik fra flere sider

”Bekymrede og uforstående”: Mærsk og Novo Nordisk stempler ind i debat om Kalundborgmotorvej

Nye politiske meldinger om omstridt motorvejsprojekt giver ”dybe panderynker” hos transportlobbyer

Flere partier vil genoverveje milliarddyrt motorvejsprojekt efter nye beregninger

Nye beregninger af milliarddyr sjællandsk motorvej sender afkast til samfundet i bund

Tænketank efterlyser ny politisk kultur: Infrastrukturprojekter skal kunne droppes ”uden drama”

Budget kan ikke følge med: Udbygning af Kalundborgmotorvej står til at blive mindre