Når Danske Havne og Danske Shipping- og Havnevirksomheder den 25. oktober inviterer til konference på Christiansborg om kapaciteten og udviklingen af de danske havne, glæder jeg mig til at deltage og bidrage til debatten om udviklingen af havnene.

Med udsigt til udpegning af nationale interesser inden for den danske havnesektor er debatten om udvikling af kapaciteten på de danske havne vigtigere end nogensinde før. 

De større danske havne er kritisk infrastruktur med stor samfundsmæssig betydning. Mange store danske havne er ved at fremtidssikre kapaciteten til fremtidens vækst, miljørigtige transportformer og den grønne omstilling, og derfor er emnet om behovet for havnekapacitet set i et nationalt perspektiv af stor betydning. 

Dette gælder også for ADP A/S, hvor udviklingen af kapaciteten ikke kun foregår kajnært, men i samspil mellem havn, operatører, baglandsarealer og transportformer. 

De større danske havne ligger i vækstområder og har stor betydning som knudepunkter for dansk import og eksport, som katalysator for den grønne omstilling eller som infrastruktur for Danmarks forsyningssikkerhed. 

Hvis man skal tegne et fuldstændigt billede af den danske havnesektor, så bliver man nødt til at forstå den omstilling, som mange danske havne har været igennem i de senere år – i øvrigt i tæt samarbejde med og i respekt for de mange havnerelaterede virksomheder, der i mange år har bidraget til udviklingen af havnene. Disse virksomheder vil også have brug for at kunne drive virksomhed i fremtiden, imens den grønne omstilling udfolder sig. 

De danske havne har stor betydning som knudepunkter for dansk samhandel, idet ca. 75 pct. af Danmarks import og eksport foregår via havnene. Traditionelt er aktiviteten på havnene og havnenes størrelser målt på godsomsætningen med angivelse af gods i tons. 

Men da havnenes aktiviteter og erhvervsmæssige betydning i dag og i særdeleshed i fremtiden er meget mere end gods over kaj, bliver man nødt til at nytænke rammesætningen af havnene og måden, vi betragter havnene på. 

De større havne er i dag erhvervsområder med aktiviteter fra godstransport over service til produktion. Derfor skal havnenes udvikling og potentiale måles på de samlede aktiviteter, sådan som det kommer til udtryk i havnenes omsætning i kroner. 

Den udvikling og de forandringer, der i dag kendetegner de større danske erhvervshavne, kan eksemplificeres ved Fredericia Havn, som i de senere år har udvidet kapaciteten med etablering af baglandsarealer i Taulov Dry Port. 

Beliggenheden som et centralt knudepunkt på den europæiske transportkorridor, hvor koblingen mellem havn, lagerfaciliteter, jernbane, lufthavn og motorvejsnettet tiltrækker virksomheder og mere gods over kaj, er unik. 

Udviklingen i Fredericia trækker tråde til store europæiske havne som Hamborg eller Rotterdam, der har haft succes med at tilbyde kapacitet på områder, som ikke ligger direkte på de oprindelige havnearealer. 

Kunderne på Fredericia Havn tilbydes i dag en infrastruktur og faciliteter på lige fod med de faciliteter, som tilbydes på andre store europæiske havne – netop fordi man i Fredericia for mange år siden har været fremsynet og har udviklet en direkte kobling mellem havn og baglandsareal.

I forlængelse af udviklingen af Taulov Dry Port har Fredericia Havn netop igangsat en havneudvidelse, som er nødvendig for at sikre udviklingen af kapaciteten til den fremtidige vækst af havn og dry port. 

Når vi på havnekonferencen skal drøfte, om der er plads nok på havnene, ser jeg frem til at løfte blikket op på nationalt niveau og tage snakken om sammenhængskraften mellem havnenes beliggenhed, arealudviklingen kajnært og i baglandet samt havnenes bidrag til den grønne omstilling, hvor produktion og udskibning af havvindmøller blot er nogle af de aktiviteter, som i de kommende år øger behovet for arealer i de danske havne. 

Behovet for at nytænke rammesætningen af havnene er åbenlyst, og derfor er jeg også glad for, at jeg på konferencen endnu engang får mulighed for at drøfte udviklingen af den danske havnesektor. 

Jeg vil på konferencen gentage mine anbefalinger til Regeringens Havnepartnerskab, herunder vigtigheden af, at havnene får tidssvarende og fremtidssikrede rammevilkår i form af en teknologineutral havnelov, lige vilkår til finansiering af de afgørende investeringer i kajnære arealer samt hurtigere sagsbehandling i forhold til de mange grønne projekter, som over de kommende år skal bringe havnene ind i en grønnere fremtid til gavn for samfundet.