Frode Laursen-ejer køber grund på 84.000 kvm i Østjylland

Thorkil Andersen, der ejer Frode Laursen, har opkøbt en større grund ved Vejle, men holder tæt med planerne.
Gammelmarksvej er placeret lige vest for E45-motorvejen ved Vejle. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Gammelmarksvej er placeret lige vest for E45-motorvejen ved Vejle. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

En af landets mest velhavende erhvervspersoner, Thorkil Andersen, har netop investeret i en 84.000 kvm stor grund på Gammelmarksvej lidt nord for Vejle ved den østjyske motorvej E45. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Transaktionen er foretaget i regi af Holtshøjens Holding, som Thorkil Andersen ejer sammen med hustruen Annie Stæhr Thomsen og døtrene Luna Stæhr Andersen og Mira Stæhr Andersen.

”Købet af grunden er en langsigtet, kapital investering fra holdingselskabet. Det har derfor ikke noget med Frode Laursen at gøre,” lyder svaret fra Frode Laursens kommunikationsafdeling på mediets spørgsmål om Thorkil Andersens planer for grunden.

Under Holtshøjens Holding hører bl.a. TA-Logistics, som ejer transportvirksomheden Frode Laursen, hvor Thorkil Andersen er formand. Så sent som i november stiftede TA-Logistics selskabet E45 Logistikpark, hvortil der dog endnu ikke er tilknyttet nogen tinglyste ejendomme.

EjendomsWatch foretog sidste år en gennemgang af ejendomsaktiverne under selskabet Holtshøjens Holding. Den afslørede på det tidspunkt en ejendomsportefølje på små 150 boligenheder og en hotelejendom uden for Frode Laursen-regi.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch)

Frode Laursen-topchef efterlyser hurtigere godskørselstilladelser fra Færdselsstyrelsen

Frode Laursens ejer og tidligere topchef køber halvdelen af køletransportør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også