København har fået over 32.000 flere biler på vejene siden 2008

Siden 2008 er der kommet 32.564 nye biler i Københavns Kommune, skriver Magasinet København og Mobilitytech på baggrund af et svar fra Københavns Kommune til det konservative medlem af byrådet Jakob Næsager.
Han har spurgt til udviklingen i antal parkeringspladser og bilejerskab, og foruden antallet af nye biler viser svaret fra kommunen, at bilejerskabet er vokset fra 236 i 2008 til 253 biler pr. 1000 voksne i 2020.
Omvendt er stigningen i antallet af registrerede kommunale p-pladser kun på 2 pct. - fra 122.800 i 2008, til 125.200 i 2021. Opgørelsen omfatter alene P-pladser på kommunale veje og privat fællesvej, mens kommunale pladser drevet af det kommunalt ejede By & Havn samt private parkeringsanlæg ikke er talt med.
Regeringens infrastrukturplan kan være mindre grøn på grund af elbilsfinte vurderer professor
Greenmobility indtager Bruxelles som sin tredje by i Belgien