En del af Watch Medier

MobilityWatchlørdag4. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Fragt og logistik
  • Persontransport
  • Infrastruktur
  • Politik
  • Navne
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Fragt og logistik
  • Persontransport
  • Infrastruktur
  • Politik
  • Navne
21.06.2021kl. 11.41

Efter fyring af topchef: Norwegian-formand ser afløser som finansiel mirakelmager

Formanden i flyselskabet Norwegian fortæller til MobilityWatch, at der var stor opbakning i bestyrelsen til fyringen af topchef Jacob Schram, og at man har klare succeskriterier til afløseren på posten, som har vist sit værd under redning.
Den fyrede koncernchef Jacob Schram (tv.) sammen med Norwegians nye topchef Geir Karlsen ved et pressemøde i Oslo i maj. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
AF JAKOB SKOVLUND OG THOMAS BO CHRISTENSEN

Selvom Svein Harald Øygard endnu ikke har rundet en måned i formandsstolen hos det norske lavprisflyselskab Norwegian, så har han allerede truffet en af de største beslutninger, man kan som formand, nemlig at fyre topchef Jacob Schram og erstatte ham med hans egen finansdirektør Geir Karlsen.

Det fortæller Norwegian-formanden, der overtog posten fra danske Niels Smedegaard i starten af juni, til MobilityWatch.

"Det var bestyrelsens beslutning, og bestyrelsen er selvfølgelig ledet af mig. Der var en stærk opbakning i bestyrelsen bag denne beslutning," siger Svein Harald Øygard.

Formanden ønsker ikke at forholde sig konkret til, hvorfor Jacob Schram ikke kunne fortsætte, men vil hellere fokusere på, hvad afløseren kan byde ind med.

Svein Harald Øygard understreger dog, at den nu tidligere topchef Jacob Schram "er en meget kompetent leder, men nu har vi valgt et CEO-skifte for at få et klart fokus på de øjeblikkelige forretningsmål". Formanden vil  ikke udtale sig om, hvordan Jacob Schram reagerede på beskeden om, at han ikke længere skal lede Norwegian.

Ny topchef har leveret et mirakel

Flyselskabet, der både før og under coronakrisen har været faretruende tæt på en konkurs, kom i slutningen af maj i mål med en storstilet redningsaktion, som bl.a. resulterede i en gældspost nedbragt med 65 mia. norske kr. og op mod 6 mia. norske kr. i frisk kapital.

Eftersom Geir Karlsen har stået i spidsen for at lande den nu afsluttede restrukturering, har han været et helt klart førstevalg til at overtage topposten i Norwegian, lyder det fra formanden.

"Han har imponeret alle ved at lede arbejdet med at få Norwegian gennem en finansiel restrukturering, og i finansverdenen mener man, at han har leveret et mirakel. Det er selvfølgelig en af grundene til, at han er valgt," siger han.

Netop hans præstation med at lede Norwegian gennem en restrukturering fremhævede Jacob Schram også på et pressemøde i Oslo, efter redningsplanen var faldet på plads.

"Jeg vil påstå, at Geir og hans team har skabt finanshistorie, både indenfor branchen, men også indenfor finanssektoren," sagde den nu forhenværende topchef om sin efterfølger ifølge det norske medie E24.

Schram har jo nærmest ikke fået lov til at være direktør for et flyselskab, men har været akutredder

Jacob Pedersen, flyanalytiker i Sydbank

Første opgave for Geir Karlsen er en ramp-up til fuld fart, efter restriktionerne er løftet. Derudover skal han fokusere Norwegian, reducere omkostningerne og styrke den operationelle præstation, lyder det fra Svein Harald Øygard, som siger, at det vil være de klare præstationsmål for 2021 og 2022.

Han frygter ikke, at en udskiftning af både formand og topchef på under en måned vil give udfordringer med manglende kontinuitet.

"Nej, ikke rigtig. Geir (Karlsen, red.) har været i selskabet længere end Jacob (Schram, red.), og selvfølgelig er ledelsesgruppen der, så det er ikke en bekymring," forklarer Svein Harald Øygard.

Analytiker: Schram fik ikke lov at være flydirektør

Jacob Schram nåede blot halvandet år som topchef for flyselskabet, da han i januar 2020 overtog posten. Posten overtog han fra netop Geir Karlsen, der på det tidspunkt havde været konstitueret koncernchef, efter Norwegian-stifteren Bjørn Kjos forlod rollen som øverste chef i selskabet i sommeren 2019.

Selvom Schram fra i dag ikke længere er topchef i Norwegian, vil han fortsætte med at stå til rådighed for bestyrelsen frem til udgangen af marts næste år, hvor hans opsigelsesvarsel udløber.

I Sydbank mener flyanalytiker Jacob Pedersen, at det har været en svær tid for Jacob Schram at være topchef i Norwegian, der i årevis har været presset på økonomien.

”Schram har jo nærmest ikke fået lov til at være direktør for et flyselskab, men har været akutredder,” siger han.

”Man har haft to nærdødsoplevelser i de seneste år, hvor bestyrelsen har danset kinddans med direktionen. Det giver naturligvis indblik i, hvem der har kompetencerne, og her har pendulet peget mod Geir Karlsen,” siger Jacob Pedersen.

Han tilføjer, at hvis bestyrelsen ikke har haft tillid til Jacob Schrams evner på sigt, så er det med at få ham ud, da Norwegian nu går ind i en ny fase, eftersom redningen er på plads, og hvor det nu gælder om igen at flyve passagerer.

Analytikeren fortæller, at han generelt ikke er stor tilhænger af, at virksomheder skifter topdirektøren ud med finansdirektøren, som Norwegian nu gør, da der er tale om to meget forskellige roller, men påpeger:

”Her kan det give mening, fordi bestyrelsen må vide, at Geir Karlsen kan beklæde rollen,” siger han og tilføjer, at Geir Karlsens erfaring og personlighed desuden kan være med til at kompensere for den store udskiftning i toppen af selskabet i den seneste tid.

Norwegian fyrer topchef

Norwegian er reddet og klar til kamp

Smedegaard ser sin mission som fuldendt: "Det har været en ekstrem periode" 

Relaterede artikler:

  • Foto: Andreas Haubjerg

    Norwegian fyrer topchef

    For abonnenter

  • Koncernchef i Norwegian, Jacob Schram, hejser flaget efter onsdagens pressemøde. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

    Norwegian er reddet og klar til kamp

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Dsv
Fragt og logistik

DSV fik færre kvindelige ledere i 2022

Den danske speditør har nu sat et mål, der skal give en mere ligelig fordeling mellem kønnene i toppen af selskabet.
  • DSV pålægger sig selv "intern CO2-skat" – og efterspørger politisk handling
  • Finansdirektør hos DSV afviser problemer med at finansiere store opkøb

For abonnenter

Tesla-rigmanden Elon Musk er taknemmelig for nævningetingets dom, der frifinder ham for ansvar i Tesla-tweet-sagen. | Photo: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Persontransport

Nævningeting frifinder Elon Musk for ansvar i sag om Tesla-tweet

SAS afholdte torsdag et informationsmøde for de opsagte medarbejdere i konkursramte Flyr. | Photo: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Persontransport

SAS bejler til tidligere Flyr-personale

For abonnenter

Elbilsalget udgør stadig en større del af det samlede bilsalg i EU-landene, viser tal. (Arkivfoto) | Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix
Persontransport

Salget af elbiler trodser trægt europæisk bilmarked

Foto: Sebastian Gollnow/AP/Ritzau Scanpix
Persontransport

Trafikforening efterspørger investeringer i nattog

Jacob Krogsgaard var viceadm. direktør og kommerciel chef i Cimber Sterling, da flyselskabet gik konkurs i 2012. (Arkivfoto.) | Photo: Torben Stroyer
Nyheder

Tidligere Cimber Sterling-direktør om konkurs: "Vi kæmpede i døgndrift"

Læs også

Michael Ebbe, finansdirektør hos DSV | Foto: Dsv / Pr
Fragt og logistik

Finansdirektør hos DSV afviser problemer med at finansiere store opkøb

DSV’s finansdirektør vil ikke kommentere, om den danske speditør er villig til at betale den pris, som DB Schenker rygtes at have. Men han understreger, at DSV har rigeligt med finansielle muskler til store opkøb.

For abonnenter

SAS afholdte torsdag et informationsmøde for de opsagte medarbejdere i konkursramte Flyr. | Photo: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Persontransport

SAS bejler til tidligere Flyr-personale

SAS opfordrer nu tidligere ansatte hos det konkursbegærede norske flyselskab Flyr at søge job hos dem i forbindelse med en større ansættelsesrunde.

For abonnenter

Foto: Nano Calvo/AP/Ritzau Scanpix
Persontransport

Dansk bookingplatform til privatfly vil høste de første kunder i 2023

Den danskstiftede bookingplatform til privatfly Goollie har efter et halvt år endnu ikke haft nogen kunder. Flere initiativer i løbet af 2023 skal dog give selskabet luft under vingerne, fortæller direktør.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Salget af elbiler trodser trægt europæisk bilmarked – 11.39
  • Tidligere Cimber Sterling-direktør om konkurs: "Vi kæmpede i døgndrift" – 11.30
  • Nævningeting frifinder Elon Musk for ansvar i sag om Tesla-tweet – 08.58
  • Aktører vil have videnscenter for ladestandere på finansloven – 3. feb.
  • DSV har skruet ned for længden på kontrakter med underleverandører – 3. feb.
  • Trafikforening efterspørger investeringer i nattog – 3. feb.
  • DSV fik færre kvindelige ledere i 2022 – 3. feb.
  • Ford ligger til at starte i bakgear efter stor indtjeningsskuffelse – 3. feb.
  • SAS bejler til tidligere Flyr-personale – 3. feb.
  • Dansk bookingplatform til privatfly vil høste de første kunder i 2023 – 3. feb.
  • København og Frederiksberg sløjfer kontrakter med de sidste dieselbusser – 3. feb.
  • Ekspertgruppes anbefaling til CO2-afgift forsinkes igen – 3. feb.
  • Direktør for Storbritanniens største lufthavn træder tilbage efter turbulent år – 3. feb.
  • Norsk regering dropper planer om at sløjfe toldfri lufthavnshandel – 3. feb.
  • Pris på fragt ud af Kina falder fortsat – 3. feb.
Flere nyheder

Job

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

Watch Job

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

  • Erfaren IT Supporter

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

Se flere jobs

Job

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

Se flere jobs

Kolofon

MobilityWatch
Søg

Sektioner

  • Fragt og logistik
  • Persontransport
  • Infrastruktur
  • Politik
  • Navne
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Thomas Bo Christensen

tbc@mobilitywatch.dk

Tlf.: +45 3330 8441

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7481

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7481

Job

Abonnement

Prøv MobilityWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

mobilitywatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7481

Læs mere om abonnement her

Adresse

MobilityWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8441

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © MobilityWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
MobilityWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge