Movia vil genindføre kontanter i busser og Flextrafik

Fra 1. september forventer Movia, at man igen kan betale med kontanter i busser og Flextrafik.
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Snart vil det igen blive muligt at købe en kontantbillet i de sjællandske busser og i Flextrafik.

Movia forventer nemlig at genindføre muligheden for at betale med kontanter i busser og i Flextrafik 1. september, når alle restriktioner i den offentlige transport ophæves.

Det skriver Movia i en pressemeddelelse.

"Som det er udmeldingen nu, kan vi fra 1. september byde velkommen i vores busser, lokaltog og Flextrafik uden restriktioner, og det forventer vi også gælder kontanterne. At vi kan køre uden restriktioner, er en festdag for os i Movia, og jo også en milepæl i pandemien," siger Camilla Struckmann, der er direktør for Kommerciel og Kunder i Movia i pressemeddelelsen.

For at undgå unødig smitterisiko mellem passagerer og chauffører valgte Movia sidste år at sløjfe muligheden for at betale med kontanter.

Det skete på opfordring fra Benny Engelbrecht (S), der er transportminister.

Movias busser har derfor siden foråret sidste år været ubemandede selvbetjeningsmiljøer. Inden da udgjorde kontanter godt fem procent af Movias omsætning.

Movia indsætter elbusser på linjer i Slagelse

Venter i år på godkendelser: Virksomheder dropper nye selvkørende busprojekter i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også