Biludlejningsfirma siges at afvise købstilbud fra Volkswagen

Europcar har angiveligt takket nej til et købstilbud fra Volkswagen på 2,2 mia. euro. Det oplyser anonyme kilder til Bloomberg News.
Et konsortium anført af Volkswagen skal have budt 44 eurocent per aktie i biludlejningsfirmaet, svarende til en præmie omkring 12 pct. sammenlignet med tirsdagens lukkekurs på 0,3928 cent.
Europcar er kontrolleret af hedgefonde og har haft det svært under coronakrisen. I USA har selskabet søgt om kreditorbeskyttelse tilbage i december.
Ifølge kilderne har Volkswagen i øjeblikket ikke planer om at hæve sit købstilbud.
Europcar falder onsdag 2,8 pct. til 0,382 cent på børsen i Paris.