Lufthansa sælger yderligere gæld for milliardbeløb

Det store tyske luftfartsselskab Lufthansa, der samarbejder med SAS i Star Alliance, har onsdag udstedt og solgt obligationer for 1 mia. euro.
Det oplyser koncernen i en meddelelse.
Det er den anden placering af erhvervsobligationer fra selskabet side i 2021, og det er også anden gang, at der rejses 1 mia. euro.
"Den gentagne vellykkede placering af en virksomhedsobligation bekræfter igen vores adgang til en række fordelagtige finansieringsinstrumenter," siger Remvo Steenbergen, finansdirektør Lufthansa, i meddelelsen.
"Derudover kan vi opnå finansiering på kapitalmarkedet på gunstigere vilkår sammenlignet med stabiliseringsforanstaltningerne. Vi arbejder fortsat systematisk med vores omstruktureringsforanstaltninger for at tilbagebetale de statslige stabiliseringsforanstaltninger så hurtigt som muligt."
Ved udganen af marts havde Lufthansa en likviditet på 10,6 mia euro, og koncernen havde trukket 2,5 mia. euro ud af en statslig støttepakke på 9 mia. euro.
Aggressive lavprisselskaber vil kapre kunder under genåbningen