Passagertrafikken hos SAS kommer langsomt op i gear

Passagerne er i stigende grad begyndt at vende tilbage til SAS, viser trafiktallene for juni.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

SAS opnåede i juni en stigning i passagertrafikken på rutefly målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) på 193,3 pct. i forhold til samme måned året før.

Det viser SAS' egne tal for flytrafikken eksklusive charterflyvninger, der er offentliggjort torsdag formiddag.

"Vi fortsætter med at starte ruter op til populære sommerdestinationer og øger kapaciteten på eksisterende for at tilgodese efterspørgslen. Eftersom der fortsat er visse restriktioner, gør vi alt, hvad vi kan for at gøre det så let så muligt at rejse," siger Karl Sandlund, der er konstitueret direktør i SAS.

At væksten er så høj skyldes, at genåbningerne og deraf muligheden for at rejse er ved at komme tilbage.

Luftfartsselskabets sædekapacitet (ASK) steg med 220,5 pct. i måneden, mens belægningen faldt 4,5 procentpoint fra samme måned sidste år til 47,9 pct.

Belægningsprocenten var dog 12 procentpoint højere end i måneden før.

SAS transporterede mere end 600.000 passagerer i juni, hvilket var 50 pct. flere end i maj.

Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, faldt med 44,7 pct. i juni.

Piloter hiver SAS i Arbejdsretten: "Det er en rigtig dårlig behandling" 

Lufthansa sælger yderligere gæld for milliardbeløb 

Principiel afgørelse i klagesag er godt nyt for flykunder med tilgodebeviser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også