Lufthansa har planer om fuld genåbning i sensommeren
Det tyske luftfartsselskab forventer at være tilbage på normalt niveau fra tiden før corona i slutningen af sommeren.

AF RITZAU FINANS
Lufthansa regner med at være på fuld højde med tiden før corona i slutningen af sommeren.
Det skriver magasinet Capital ifølge Reuters.
"Vi har besluttet at flyve på næsten alle ruter til september, så vi har et fuldt udbygget tilbud til både private kunder og forretningsrejsende," siger Lufthansa-chefen, Heiko Reitz.
Aktien i Lufthansa falder med 0,4 pct. til 9,77 euro torsdag middag på børsen i Frankfurt.