Beijings nedslag på delebilstjeneste giver milliardtab til kinesiske aktier i USA

Indekset, som samkørselstjenesten Didi er en del af, er faldet med over 10 pct. siden 2. juli, hvor kinesiske datamyndigheder slog ned på det børsnoterede selskab for manglende sikkerhed med sin datastyring.
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
ritzau finans

Tre års bestræbelser fra USAs side for at slå ned på kinesisk adgang til verdens største kapitalmarked har fået en hånd fra en uventet side - Beijing.

Det skriver Nikkei Asia mandag.

Adskillige advarsler fra de øverste niveauer i den kinesiske regering om strammere tilsyn med datasikkerhed og oversøiske noteringer sammen med en aftagende økonomisk vækst og øget regulering har øget risikoen ved kinesiske virksomheders aktier, der handles i USA, dramatisk.

Det har medført et skarpt investorudsalg og truer kommende aktieudbud og planlagte børsnoteringer.

Amerikansk børsnoterede kinesiske aktier, målt på Nasdaq Golden Dragon China Indeks, handles med den største rabat over for de generelle amerikanske aktier siden 2016, og overstiger nu de ellers eleverede rabatniveauer under toppen af handelskrig mellem USA og Kina under præsident Donald Trump.

Indekset, der vægter 98 kinesiske virksomheder noteret i USA, er faldet 10,5 pct. siden 2. juli, hvor det kinesiske Cyberspace Administration of China slog ned på samkørselsselskabet Didi Global for at bryde den nationale sikkerhed med sin datastyring. Det var blot to dage efter, at Didi Global noteredes i New York efter en af årets største børsintroduktioner på 4,4 mia. dollar.

Spændet mellem de to benchmarks er steget i det hurtigste tempo i mindst fem år, hvilket giver et vink med en vognstang om, hvor hurtigt stemningen har ændret sig, og hvordan markederne er blevet taget på sengen.

Beijing har hidtil været med når det gælder detaljerne i nedslaget på de noterede selskaber, men lørdag kom det frem, at virksomheder, der har data på mere end 1 million brugere, nu skal ansøge om cybersikkerhedsgodkendelse, inden de ansøger om oversøisk notering - et skridt, der omfatter så godt som samtlige noterings-aspiranter.

De kinesiske tiltag har allerede fået konsekvenser. Torsdag aflyste den kinesiske medicinske datagruppe LinkDoc Technology den planlagte amerikanske børsintroduktion i sidste sekund.

Handelskrigen, som daværende amerikanske Præsident Trump satte i gang i 2018 tvang Kina til at satse på større selvforsyning i nøgleindustrier som teknologi og halvledere.

I henhold til en amerikansk lov, der blev vedtaget sidste år, risikerer kinesiske virksomheder at blive sparket ud af amerikanske børser inden 2023, hvis amerikanske myndigheder ikke får tilladelse til at gennemgå deres revisionsoptegnelser. Men Beijing forbyder en gennemgang af nationale sikkerhedsmæssige grunde.

Senatorer kræver undersøgelse af samkørselstjenestes børsintroduktion

EU vil afvikle benzin- og dieselmotorer inden 2035 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også