Volkswagen overvejer fremtidigt ejerskab af MAN

Volkswagen undersøger mulighederne for sit fremtidige ejerskab af MAN Energy Solutions.
Det skriver Bloomberg News, der henviser til unavngivne kilder tæt på sagen.
Diskussionerne med rådgivere sker i forlængelse af, at motorproducenten MAN har forbedret sine finansielle resultater. Samtidig er Volkswagen i gang med at fokusere forretningen og i højere grad satse på elbiler.
En af mulighederne for fremtiden er ifølge mediet en delvis notering af selskabets aktier, men det kan også bevæge sig i en helt anden retning. Kilderne understreger, at der er tale om diskussioner på et tidligt stadie.
Volkswagen har i december forpligtet sig til at holde fast i en majoritetsandel af MAN i mindst fire år. Volkswagen har ikke ønsket at kommentere historien over for Bloomberg News.
Aktien i Volkswagen faldt 1 pct. på børsen i Frankfurt mandag.
Bilsalget i Europa er vokset voldsomt - men nogle bilmærker har ekstra fart på
Mercedes Benz-producent lander EBIT markant over forventningerne