Storbritanniens største lufthavn indkasserer massivt underskud i første halvår

3,9 mio. passagerer var igennem London Heathrow i de første halvår af 2021 – eller det, der svarer til passagertallet for 19 dage i 2019 – og det har resulteret i et gedigent underskud for Storbritanniens største lufthavn.
Det skriver Check-in.dk.
Underskuddet for de første seks måneder af indeværende år beløber sig således til 868 mio. pund svarende til 7,5 mia. danske kr., mens lufthavnens samlede tab siden coronakrisens indtog i marts 2020 lyder på 2,9 mia. pund.
Det markante fald i antallet af passagerer er væsentligt større end i storbylufthavnene Paris-CDG og Schiphol i Amsterdam, hvor passagertabet i årets første seks måneder lyder på henholdsvis 53 og 57 pct.
London Heathrow forventer, at passagertallet for hele 2021 ender en smule lavere end i 2020, hvor det endte på 22,1 mio. rejsende.
Lufthavnen i Sydney modtager købstilbud på 17 mia. dollar
Københavns Lufthavn fordobler antallet af rejsende – men uforudsigelighed skaber udfordringer