Amerikanske luftfartsselskaber rammes af Delta-varianten

Delta-varianten er på globalt fremmarch i øjeblikket. Det mærker blandt andet luftfartsbranchen.
Det skriver Reuters.
Southwest Airlines er onsdag det første store amerikanske luftfartsselskab, der melder ud, at indeværende kvartal ikke bliver profitabelt.
Det må siges at være en u-vending, eftersom selskabet så sent som i sidste måned var ude og sige, at det ville være rentabelt resten af året.
Southwest Airlines forventer et fald i driften på mellem 15-20 pct. i tredje kvartal sammenlignet med samme periode i 2019.
Luftfartsselskabets udmelding kan mærkes i det amerikanske formarked onsdag.
Her falder Southwest Airlines 2,37 pct., mens konkurrenter som Delta Airlines, American Airlines og United Airlines alle falder med cirka 1,5 pct.
Nyt flyselskab vil sætte sig på Norwegians droppede lange ruter