Tesla vil holde tidsplanen på tysk kæmpefabrik trods modstand

Efter planen skal Tesla's nye tyske fabrik være klar mod slutningen af i år. Endnu er der dog risiko for forsinkelser.
Konstruktionen af den tyske Tesla-fabrik er i fuld gang. Billedet her er fra starten af juli i år. | Foto: Patrick Pleul/AP/Ritzau Scanpix
Konstruktionen af den tyske Tesla-fabrik er i fuld gang. Billedet her er fra starten af juli i år. | Foto: Patrick Pleul/AP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske elbilproducent Tesla er ved at lægge de sidste hænder på en ny stor fabrik i den tyske delstat Brandenburg til en værdi af 5,8 mia. euro, svarende til omkring 43 mia. kr.

Tidligere har Tesla skubbet den forventede åbning til sent i 2021, og til et møde onsdag mellem Tesla-topchef Elon Musk og Brandenburgs økonomiminister Jörg Steinbach har Elon Musk ifølge Steinbach givet udtryk for, hvor vigtigt det er for Tesla at have fabrikken klar til tiden.

Det fortæller Jörg Steinbach til Reuters.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Der har dog været flere bump på vejen for Tesla. Fabrikken, der både skal producere elbiler og batterier, har mødt modstand fra dele af lokalbefolkningen, som er nervøse for miljøpåvirkningen.

Samtidig mangler Brandenburgs miljømyndigheder at give en endelig godkendelse af Tesla's nye store fabrik, hvilket ifølge Reuters betyder, at der kan blive tale om endnu en forsinkelse til 2022.

Tesla møder store udfordringer på verdens største bilmarked

Elon Musk ville revolutionere trafikken – nu kører 11 Teslaer frem og tilbage i en tunnel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også