Amerikansk flyselskab undskylder til ansatte efter udmattende sommerprogram

Indenrigsflyvninger i USA har i sommerperioden været på et højere niveau end ventet, og det har udfordret flere flyselskaber i landet – og ikke mindst deres medarbejdere.
Fagforeninger for flypersonalet hos Southwest Airlines har kritiseret selskabet for "opslidende" skemaer i sommerperioden, mens der også meldes om mangel på hoteller og muligheder for bespisning, skriver CNBC.
Mike Van de Ven, der er driftsdirektør i Southwest Airlines, har i en besked til medarbejderne undskyldt for, at de har været hårdt spændt for i sommermånederne.
"Vi skal være ærlige over for os selv. Det har også taget hårdt på vores drift og belastet jer allle betydeligt. Og det er jeg oprigtigt ked af," lyder det i meddelelsen.
Tidligere i august har Southwest Airlines meldt om udfordringer med at rekruttere nyt personale, hvorfor det nu tilbyder en bonus på 300 dollar, svarende til ca. 1900 kr., til nuværende ansatte, som finder nye medarbejdere til selskabet.
Relaterede artikler:
USA bruger kommercielle flyselskaber til Kabul-exit
For abonnenter