Amerikansk flyselskab gør alt i verden for ikke at sige "delta"

Det er ikke nemt at være flyselskab og hedde det samme som en variant af den pandemi, der har sat store dele af verden i stå.
Foto: Rick Bowmer/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Rick Bowmer/AP/Ritzau Scanpix

Coronapandemien, der fortsat hærger rundt om i verden, har forskellige varianter med forskellige navne.

Hos det amerikanske flyselskab Delta Air Lines har man ikke lige frem jublet over, at den variant af coronavirussen, der pt. har den største udbredelse i USA, hedder det samme som selskabet selv - nemlig delta.

Washington Post skriver i en artikel, at selskabet gør alt for ikke at bruge lige præcis det ord om virussen.

Da topchef Ed Bastian for nylig f.eks. måtte meddele medarbejderne, at de på grund af truslen fra virussen måtte vaccineres og ellers testes ugentligt og betale 200 dollar i ekstra forsikring, brugte han ikke ordet "delta". 

"Over de seneste par uger er kampen ændret med udbredelsen af B. 1.617.2 varianten - en meget aggressiv form for virus," skrev han til medarbejderne.

B. 1.617.2 er det mere videnskabelig navn for varianten, som verdenssundhedsorganisationen WHO dog for letheds skyld har valgt at døbe "delta" ud fra det græske alfabet.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Også blandt flyselskabets medarbejdere forsøger man at undgå at sige "delta-variant."

Bruger humor

Washington Post refererer f.eks. et privat opslag på Twitter fra en kvinde, som for nylig fløj med selskabet mellem San Francisco og Detroit. Heri fortæller hun, hvor morsomt det var, at kabinepersonalet med stor iver forsøgte ikke at sige "delta", men f.eks. i stedet kaldte virussen for "den variant, der cirkulerer i øjeblikket."

Avisen skriver, at flyselskabet får ros fra kommunikationskyndige for måden at håndtere navneforvirringen på.

En professor udtaler bl.a., at tilgangen både hjælper til at få folk til at skelne mellem selskabet og krisen, men også viser, at Delta Air Lines tager både sundhedskrisen - og navnesammenfaldet - alvorligt.

Samtidig er det også tydeligt, at selskabet selv forsøger spille på det humoriske i situationen.

Selskabets sundshedschef har f.eks. tidligere skrevet på Twitter, at han bruger B. 1.617.2-navnet, fordi det er nemmere at huske og sige.

Talsmanden Morgan Durrant har i samme stil udtalt, at der tale om et  "fængende, videnskabeligt navn", som fortjener at blive mere udbredt.

Amerikansk flyselskab vil opkræve penge hver måned af uvaccinerede ansatte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også