Klimaorganisationer truer BMW, Volkswagen og Daimler med sagsanlæg

Bilproducenterne ser nu ud til at modtage et sagsanlæg for at være for passive i forhold til den grønne omstilling.
Foto: LUCY NICHOLSON/REUTERS / X90050
Foto: LUCY NICHOLSON/REUTERS / X90050
af ritzau finans

Selvom den grønne omstilling er sat øverst på dagsordenen og i flere år har været i gang, går det ikke hurtigt nok.

Det mener Greenpeace og den tyske klima-ngo Deutsche Umwelthilfe (DUH), der nu truer bilgiganterne BMW, Volkswagen og Daimler med et sagsanlæg for deres passive tilgang til klimahåndteringen.

Det skriver National Post fredag.

Sagerne vil blive fremstillet på samme måde som sagen, der blev ført mod Shell i Holland. En sag, der resulterede i en dom til oliegiganten, som blev beordret til at nedbringe sine CO2-udledninger med 45 pct. senest i 2030 sammenlignet med niveauet fra 2019. Kravet er markant højere end de 20 pct., som selskabet selv havde sat som mål, og hvor 2016 bruges som sammenligning.

Greenpeace og DUH kræver, at bilproducenterne stopper deres produktion af biler, der kører på forbrændingsmotorer inden 2030, hvilket er fem år tidligere, end hvad EU satte som mål i juli.

Derudover kræver de to klimaorganisationer, at olieselskabet Wintershall Dea standser udforskning af nye olie- og gasområder fra 2026.

Greenpeace og DUH siger, at disse mål er nødvendige for at indfri målene, der er blevet fastsat i Paris-aftalen og den tyske klimalov.

De to klimaorganisationer har sat en deadline på et par uger for bilgiganterne og Wintershall Dea til at reagere på kravene. Gør de ikke det, vil der blive lagt sag an mod dem i Tyskland.

Daimler og BMW udtaler begge, at de forpligter sig til Paris-aftalen og allerede arbejder mod at blive klimaneutrale.

Volkswagen og Wintershall Dea har ikke kommenteret på sagen.

Teslas cybertruck rygtes forsinket  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også