MobilityWatch

Greenmobility vil hente knap 150 millioner for at understøtte væksten

Beløbet skal finansiere det børsnoterede delebilsselskab ind i 2023 – alt efter hvor hurtigt selskabet får udvidet til nye byer.

Foto: GreenMobility PR

Greenmobility vil hente 147 mio. kr. via en fortegningsemission for at kapitalisere selskabet i en væsentlig større skala og dermed understøtte virksomhedens fortsatte vækst og ekspansion til nye byer.

Det skriver Greenmobility i en meddelelse fredag morgen.

Udbuddet er fuldt ud garanteret, hvilket betyder, at selskabet har modtaget fortegnings-forpligtelser fra eksisterende aktionærer Arbejdernes Landsbank, Akademikerpension, LD samt bestyrelse og ledelse og derudover stiller Bankinvest en tegningsgaranti på 75 mio. kr., skriver Greenmobility.

Med emissionen vil Greenmobility kapitalisere virksomheden til sin vækstplan med en længere økonomisk løbetid, som forventes at finansiere virksomheden ind i 2023, afhængigt af acceleration af lanceringer af nye byer.

Udbuddet sker i et tegningsforhold på 1:2, hvilket betyder, at hver af selskabets eksisterende aktionærer vil blive tildelt én tegningsret pr. eksisterende aktie, og at der kræves to fortegningsretter til at tegne en ny aktie til tegningskursen på 100 kr.

Greenmobility ligger fredag kort tid efter åbningen uændret i 150 kr.

Udgiftsfokus har fået Greenmobility til at ændre model for indtog i nye byer 

Greenmobility udfordrer taxatrafikken til Billund Lufthavn 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede