Kina er i gang med en grøn omstilling. Det skal sikre, at landet er CO2-neutralt i 2060. Bilproducenter som Nio, Xpeng og BYD har derfor skruet op for produktionen af elbiler.

Men det ser ud til, at den kinesiske regering kan komme i vejen for deres udvikling. Elbilindustrien kan nemlig blive den seneste i en række af sektorer, Det Kommunistiske Parti i Kina vil regulere med hård hånd. Det skriver Reuters.

"Lige nu er antallet af elektriske bilfabrikanter for stort, og de er for små og for spredte," siger Xiao Yaqing, minister for industri og informationsteknologi, ved en pressekonference.

"Vores virksomheder skal være større og stærkere," siger han.

I Kina kan staten blande sig direkte i virksomhederne og deres forhold - for eksempel lægge dem sammen eller splitte dem op.

Det Kommunistiske Parti gør, hvad det mener er bedst for Kina som helhed.

Men det er ikke nødvendigvis det bedste for den enkelte virksomhed.

"Hvis det er optimalt for Kina som helhed, at man tager nogle aktører ud af markedet og får nogle andre slået sammen, så er det grunden. Det er muligt på grund af Kinas statsstyring. Jeg vil skyde på, at det er en forholdsvis kalkuleret beslutning at gøre sådan," siger Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Flere af Kinas store teknologivirksomheder er i den seneste tid blevet reguleret. Blandt andet Tencent og Alibaba Group.

Mandag blev det bebudet, at Alibabas finansielle afdeling, Alipay, skal deles op. Det skriver mediet Financial Times.

Jack Ma er grundlægger af Alibaba, filantrop og Kinas tredjerigeste mand med en formue på over 51 milliarder dollar - cirka 320 milliarder kroner.

Der har fra politisk hold og i pressen været stor kritik af Jack Ma, fordi han er for rig. Han har ellers doneret 3,2 milliarder yuan - 3,1 milliarder kroner - i 2020 til godgørende formål.

"Det er ment som en slags aflad eller frivillig skat, han betaler for at komme ud af den position, han har været i, nemlig som skydeskive for både dele af pressen og Det Kommunistiske Parti," siger Peter Nedergaard.

Og det er ikke udtryk for midlertidige eller ideologiske kampagner, men et fundamentalt skifte mellem Det Kommunistiske Partis politik og markedet.

En bevægelse, der startede allerede i årene efter finanskrisen.

Kinas præsident, Xi Jinping, har en strategi for fælles velstand. De rigeste skal løfte landmænd og arbejdere op i middelklassen.

Det forventes nu, at nogle af de virksomheder, der har nydt godt af, at staten ikke har reguleret markedet, skal betale tilbage.

"Det Kommunistiske Parti vil hævde, at de er rige, fordi de har Kinas boomende økonomi som bagtæppe, og derfor skal de også betale noget tilbage," siger Peter Nedergaard.

Og så er der kommet et lag ovenpå det frie marked.

"Man prøver at styre markedet i retning af nogle politiske målsætninger," siger Kasper Ingeman Beck, der forsker i kinesiske virksomheder hos Copenhagen Business School.

"Men det er ikke sådan, at markedsøkonomien er ved at forsvinde. Man har en markedsøkonomi, og oven på den bygger man i stigende grad en række statslige styringsmekanismer, der sætter retning for økonomien," siger han.

I sidste uge blev Tencent indkaldt til et møde af den kinesiske regering. Her skulle de love at indføre nye regulativer for sektoren.

"Partiet forventer, at private selskaber støtter op om de politiske målsætninger, eksempelvis princippet om fælles velstand. Og det vil man kun se mere af," vurderer Kasper Ingeman Beck.

Kina vil konsolidere markedet for elbilsproducenter i nyt indgreb

Søren Gade kritiserer for meget EU-snak om el som drivmiddel 

Eksplosiv vækst i salget af elbiler