BMW og Audi satser på brint som en del af fremtidens persontransport

De to tyske bilproducenter er i gang med at producere prototyper til personbiler på brint, som de mener, kan blive en lige så gængs løsning, som biler på el.
Foto: Armin Weigel/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Armin Weigel/AP/Ritzau Scanpix

Selvom elbilen er den løsning, som langt de fleste tror bliver alternativet til benzin- og dieselbilen i fremtiden, tror to store tyske bilproducenter også på brint som en løsning.

Det skriver Reuters.

Både BMW og Audi producerer således prototyper til personbiler, der kører på brint, ved siden af produktionen af genopladelige biler, med henblik på, at de politiske holdninger til brint som brændstof til persontransporten, kan nå at skifte i både Europa og Kina – hvor af sidstnævnte er verdens største bilmarked.

"Uanset om denne teknologi vinder frem gennem politik eller efterspørgsel, vil vi være klar med et produkt," lyder det fra BMW's vicedirektør Jürgen Guldner, som er overbevist om, at BMW vil se et gennembrud inden for teknologien i dette årti.

Også Daimler, Volvo og Hyundai ser brint som en realistisk brændstofsløsning på sigt, da elbatterier vejer for meget til den tunge vejtransport, men indtil videre er brintteknologien for dyr og infrastrukturen for sparsom til, at de sætter alt ind på denne løsning.

BMW tror dog på, at der vil eksistere et marked for brintbiler i 2030.

Lastbilproducenter skyder ministers tvivl ned: Brint er en del af fremtiden

Minister til den tunge transport: Vi kan ikke forudse den vindende teknologi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også