Finanshus tror ikke på de høje vurderinger af elbiler

Finanshuset Bernstein peger på, at prissætningen af rene elbilsproducenter er for høje sammenlignet med konventionelle producenter.
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Producenterne af elbiler udgør snart halvdelen af markedsværdien for hele den internationale bilsektor. Det er tilfældet, selv om salget af benzindrevne biler udgør 97 pct. af omsætningen på verdensplan.

Spørgsmålet er ifølge analytiker Toni Sacconaghi fra finanshuset Bernstein, om det giver mening og er fornuftigt, skriver finansmediet Barron's.

Toni Sacconaghi, der i øvrigt selv tror på mere end en halvering af Teslas aktiekurs, svarer selv ja, men kun hvis man køber ind på tre vigtige forudsætninger. Og det gør han ikke selv.

I alt 16 producenter af elbiler - med Tesla, Rivian, Byd og Nio i spidsen - har i dag en samlet markedsværdi på 1140 mia. dollar, hvoraf Tesla tegner sig for knap trefjerdedele. De fire nævnte selskaber er alle med på listen over de ti mest værdifulde bilproducenter i verden.

Samtidig er mere end 50 konventionelle bilproducenter tilsammen 1420 mia. dollar værd, hvor Toyota, Volkswagen, Daimler og General Motors er de største.

"Tanken er selvfølgelig, at rene elbilproducenter i sidste ende vil dominere bilverden," nævner Toni Sacconaghi som den første forudsætning i en analyse.

Hvis de nuværende prissætninger på elbilproducenterne skal holde stik, vil det i tilæg også kræve, ifølge Bernstein, at de nuværende konventionelle producenter ikke formår at tage konkurrencen op inden for elbiler og altså ikke vinder relevante markedsandele.

Endelig skal elbiler på sigt også vise sig markant mere rentable end konventionelle biler. Her peger Toni Sacconaghi på, at elbilproducenterne har den fordel, at de typisk selv sælger direkte til kunderne og har vist en evne til opsalg i form af servicebaserede abonnementer. Bernsteins analytiker køber den dog ikke selv.

"Det er vores påstand, at bilindustrien er en tiltagende global og hyper konkurrencepræget sektor, og vi mener, at ekstra overskud og teknologisk innovation formentlig vil blive konkurreret væk over tid."

Teslas aktie steg mandag med 3,2 pct. til 870,11 dollar. Bernstein har en salgsanbefaling på aktien med et kursmål på 300 dollar.

Teslas kinesiske batteriforsyner stiger til rekordniveau

Tesla er nu blandt Danmarks 250 største virksomheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også