United Airlines fremviser mindre underskud end ventet i tredje kvartal

Flyselskabet må se regnskabet for tredje kvartal blive påvirket af effekterne af Delta-varianten.
Foto: CHRIS HELGREN/REUTERS / X00378
Foto: CHRIS HELGREN/REUTERS / X00378
AF MARKETWIRE

Aktien i United Airlines stiger med 2,0 pct. i tirsdagens eftermarked, da Delta-variantens negative effekt på rejseefterspørgslen viste sig mindre end frygtet, og derfor blev underskuddet i tredje kvartal mindre end ventet på Wall Strret.

Luftfartskæmpens justerede underskud per aktie endte på 1,02 dollar i tredje kvartal, men det skal sammenholdes med det skræmmende minus på 8,16 dollar et år før, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde spået et tab på 1,61 dollar per aktie.

Omsætningen steg sideløbende til 7,75 mia. dollar sammenlignet med meget lave 2,49 mia. dollar i tredje kvartal 2020, da pandemien stadig havde lukket store dele af USA ned, og mod ventede 7,64 mia. dollar.

United Airlines ser i fjerde kvartal, at omsætningen vil ligge 25-30 pct. under niveauet fra 2019, før pandemien, men fastholder, at koncernen er på vej mod at nå målene for 2022.

"Genrejsningen blev forsinket af Delta-varianten, men United-holdet er fortsat fokuseret på vores langsigtede vision, og bliver ikke distraheret af kortsigtet uro, hvilket betyder, at vi solidt er å vej mod at nå målene, vi har sat op for 2022."

Pres for EU-sanktioner mod selskaber der flyver migranter til Minsk

Analytiker: SAS' brændstofsats koster selskabet dyrt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også