Dansk flyselskab opretter vinterbase på spansk ferieø

I slutningen af oktober rykker omkring 20 Jettime-medarbejdere og et Boeing 737-fly til lufthavnen på den spanske ø Gran Canaria, hvor selskabet etablerer en base for vinterperioden.
Det skriver Check-in.
Baseetableringen handler om at reducere omkostningerne. Ikke på medarbejdersiden, idet det stadig vil være skandinaviske ansatte på lokale overenskomster, som Jettime vil benytte sig af, men i stedet gennem mere lavpraktiske gevinster ved at befinde sig i et varmere miljø end det danske.
"En af fordelene er en besparelse på de-icing, da flyene normalt ville skulle stå om natten i regionale svenske lufthavne," fortæller Jettimes direktør for forretningsudvikling, Birthe Madsen, til Check-in.
Jettime vil flyve mellem Gran Canaria og København fra basen på ferieøen, men hvor selskabet før er taget afsted fra København om morgenen, vil det nu være vendt om.
Relaterede artikler:
Icelandair vendte tilbage til sorte tal i tredje kvartal
For abonnenter