Medie: Volkswagen-ejede Audi køber McLaren Group

Købet er faldet på plads, ifølge bilmagasinet Autocar, men der er stadig ikke kommet en officiel udmelding fra nogen af parterne.
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Audi har købt bilproducenten McLaren Group og har nu fuld kontrol over selskabet.

Det skriver det britiske bilmagasin Autocar ifølge Bloomberg News.

En talskvinde fra Audi, der er ejet af børsnoterede Volkswagen, siger søndag, at den tyske bilproducent "rutinemæssigt overvejer forskellige samarbejdsidéer" som en del af sine "strategiske overvejelser".

Der har dog ikke været nogen officielle udmeldinger fra hverken Audi eller britiske McLaren.

Rygtet kommer, en dag efter at BMW afviste interesse i den britiske bilproducent. Begge selskaber har ifølge Automobilwoche udvist interesse i McLarens Formel 1-hold, skriver Bloomberg.

Volkswagen falder mandag eftermiddag 0,5 pct. til 282,90 euro på børsen i Frankfurt.

Semler Gruppen: Ventetiden på en ny bil er op mod 12 måneder - og prisen er steget

BMW og Audi satser på brint som en del af fremtidens persontransport  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også