Tesla er tæt på bearmarked

Mens Tesla er faldet med næsten 20 pct, og dermed nærmer sig et officielt bearmarked, er konkurrenten Rivian fordoblet i samme periode.
Nedturen blev sat i gang, da Teslas grundlægger, Elon Musk, i sidste uge solgte aktier i Tesla for 7 mia. dollar. | Foto: Stephen Lam/Reuters/Ritzau Scanpix
Nedturen blev sat i gang, da Teslas grundlægger, Elon Musk, i sidste uge solgte aktier i Tesla for 7 mia. dollar. | Foto: Stephen Lam/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Efter sidste uges kursfald i Tesla nærmer aktien sig snart et officielt bearmarked med et tilbagefald på mindst 20 pct.

Mandag bakkede Teslas aktie med 1,9 pct. til 1013,39 dollar, og den er nu faldet med 17,6 pct. siden sin seneste rekord i 1229,91 dollar forrige fredag. Aktien var faktisk på et tidspunkt mandag helt nede i 978,60 dollar, et minus på 5,3 pct. på det tidspunkt, hvor det samlede minus i forhold til den seneste top var på 20,4 pct.

Nedturen for aktien i Tesla er udløst af, at topchef, grundlægger og storaktionær Elon Musk i sidste uge solgte aktier for 7 mia. dollar. Det kom efter, at han i weekenden forinden teasede sine følgere med en afstemning på Twitter om spørgsmålet.

Minusset denne mandag fulgte igen i kølvandet af, at Musk i den forgangne weekend luftede tanken om yderligere aktiesalg.

Mens Tesla altså er bakket med næsten 20 pct. er konkurrenten Rivian derimod i samme periode stort set fordoblet fra sin introkurs sidste tirsdag i 78 dollar til nu 149,36 dollar. Rivians aktie er steget uafbrudt siden sidste uges børsnotering.

Rivian har en markedsværdi på 133 mia. dollar, mens Teslas er på 1018 mia. dollar.

Elbilproducent stiger 44 pct. på første handelsdag i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også