
Bilproducenten Honda har bedt sine hovedleverandører om at reducere deres CO2-udledning med 4 pct. om året sammenlignet med 2019-niveauet.
Det skriver Reuters, som henviser til mediet Nikkei.
Udmeldingen kommer efter en anden japansk bilproducent, Toyota, i juni meldte ud, at selskabet havde bedt leverandørerne af dele til bilproduktionen om at reducere deres CO2-aftryk.
En talsmand for Honda udtaler, at selskabet arbejder på at blive CO2-neutralt, men afviser at kommentere et 4 pct. reduktionsmål til leverandører, da der ikke er tale om information, som selskabet har offentliggjort.
Honda vil angiveligt implementere de nye mål for leverandørerne fra april 2025.
Medie: Volkswagen-ejede Audi køber McLaren Group
Taxaselskab overvejer ny rolle og sats på andre transportformer