Ryanair vil afnoteres fra børsen i London

Flyselskabet oplyser, at afnoteringen skyldes, at handelsvolumen ikke kan retfærdiggøre de omkostninger, som er forbundet med børsnoteringen.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Lavprisflyselskabet Ryanair vil afnoteres fra børsen i London. Det sker, da der ifølge selskabet er kommet for meget administrativt bøvl i forbindelse med Storbritanniens skilsmisse fra EU.

Det skriver Bloomberg News.

"Det er en uundgåelig konsekvens af brexit," siger Michael O'Leary, der er administrerende direktør for Ryanair, til Bloomberg News.

"Vi skal være EU-ejet og kontrolleret, og afnoteringen i London er et relativt lille initiativ i den strategi," lyder det videre fra topchefen.

Reglerne for at ejerskab af luftfartsselskaber tilsiger, at EU-baserede selskaber skal være ejet og kontrolleret af aktionærer inden for EU, og derfor er det problematisk, at Storbritannien ikke længere er en del unionen.

Selv efter flere tiltag for at begrænse ejerskabet fra aktionærer uden for EU er kun lidt over en tredjedel af aktierne i Ryanair ejet af EU-baserede aktionærer.

"Handelsvolumen med aktierne på børsen i London retfærdiggør ikke omkostningerne," skriver Ryanair desuden.

Afnoteringen skal ske med effekt fra 20. december og med sidste handelsdag den 17. december.

Ryanair er foruden London også noteret på børsen i Dublin i hjemlandet Irland.

Efter mere end et årtis kamp: Datoen er sat for afgørelse i sag om stor kartelbøde til SAS  

Dansk lufthavn med hurtigere comeback end konkurrenterne 

FPU afviser at trykke lønnen med omdiskuteret SAS-overenskomst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også