Flere personer taget i spritkørsel i delebiler i København

Der har i den seneste tid været en række eksempler på spritkørsel bag rattet i delebiler i hovedstadsområdet, oplyser politiet.
Foto: GreenMobility PR
Foto: GreenMobility PR
AF JONATHAN STEN DRIVSHOLM

En håndfuld personer er i løbet af efteråret blevet sigtet for spirituskørsel i delebiler af Københavns Politi. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Rådet for Sikker Trafik.  

"Vi kan konstatere, at nogle borgere tilsyneladende lader sig friste af, at delebilerne er lettilgængelige i de københavnske gader og derfor sætter sig bag rattet, selvom de har en alt for høj promille," siger vicepolitiinspektør i Københavns Politi, Henning Pedersen, der kalder spritkørsel utilstedeligt.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Blandt eksemplerne på spritkørsel i delebiler hører en 29-årig mand, der med høj promille kørte ind over cykelstien på Sønder Boulevard 28. oktober, og en 19-årig der blev taget for spritkørsel på Fredensgade tre dage senere.  

Hos Rådet for Sikker Trafik er man bekymrede over udviklingen, og seniorprojektleder Michelle Laviolette opfordrer den enkelte til at skride ind. 

"Står man i en situation, hvor man er usikker på, om en ven er i stand til at køre bil, er det vigtigt, at man italesætter sin tvivl og i sidste ende siger klart fra. Hvis man kan stoppe en ven i at blive spritbillist, vil de ofte takke for det dagen efter," lyder det i pressemeddelelsen. 

Rådet for Sikker Trafik anbefaler at lade bilen stå og benytte andre transportmuligheder, når man skal til julefrokost.

Falck frasælger sin vejhjælpsforretning i en række lande

Norwegian genindfører mundbindskrav på alle flyvninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også