Volkswagen vil investere 2 milliarder euro i battericelleproduktion

Produktionen af battericeller skal starte i 2025 og foregå i Tyskland.
Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den tyske bilproducent Volkswagen vil skyde 2 mia. euro i battericelleproduktion i den tyske by Salzgitter med start i 2025, skriver Bloomberg News.

Batterifabrikken ventes at beskæftige mere end 2500 ansatte i fremtiden. Volkswagen vil inden 2030 åbne yderligere to battericellefabrikker, fremgår det.

Torsdag i sidste uge annoncerede Volkswagen, at bilproducenten ville investere et trecifret milliardbeløb i euro for de kommende fem år for at indhente forspringet mellem det tyske selskab og Tesla og samtidig holde konkurrenter som Stellantis og Toyota stangen.

I alt vil blive investeret 159 mia. euro - svarende til over 1180 mia. kr., lød det i sidste uge.

Bilaktien stiger mandag eftermiddag 1,9 pct. til 277,90 euro på børsen i Frankfurt.

Elbilerne tonser frem – undtagen i USA 

Volkswagen vil investere over 660 mia. kr. i ny teknologi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også