Tesla lagde over 900 milliarder til markedsværdien i heftig årsstart

Godt 947 mia. kr. lagde Tesla oven i markedsværdien mandag og blev den store vinder af USA's grønne rekordmarked.
Foto: Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Elbilproducenten Tesla blev den store vinder i mandagens grønne rekordmarked i USA, hvor både S&P 500-indekset og Dow Jones-indekset endte i rekord.

Hen over weekenden serverede selskabet nemlig klart positivt overraskende leveringsdata for fjerde kvartal, og det blev modtaget med kyshånd af investorerne mandag.

Her steg Tesla med hele 13,5 pct. til 1199,78 dollar, og ifølge Bloomberg News lagde det 144 mia. dollar, svarende til godt 947 mia. kr., oven i markedsværdien for verdens mest værdifulde bilproducent.

Samlet er Tesla nu 1204,9 mia. dollar - eller 7933,1 mia. kr. - værd på børsen.

I fjerde kvartal sendte elbilproducenten 308.600 nye elbiler af sted til kunderne, hvilket var langt mere end de 263.026 biler, som analytikerne ifølge nyhedsbureauet Reuters havde ventet.

Med det blev tallet for hele året sendt op i 936.172 elbiler - en næsten fordobling fra lige knap 500.000 året før.

Tesla stiger i formarkedet efter tæt på fordoblet bilsalg i 2021

Tyskland spiller en ufrivillig birolle i Danmarks jagt på en grøn bilpark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også