Omikron påvirkede SAS-flyvninger i december

SAS-aktien falder efter nye tal for december.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

SAS opnåede i december en stigning i passagertrafikken på rutefly på antal fløjne passagerkilometer (RPK) på 315,8 pct. i forhold til samme måned året før.

Det viser SAS' egne tal for flytrafikken eksklusive charterflyvninger, der er offentliggjort tirsdag formiddag.

"Jule og nytårs rejseaktiviteten var som ventet travl, og det er positivt. Men udviklingen i omikron betød dog, at både kundeefterspørgsel og personalesituation var påvirket i hele vores industri. Det havde en negativ effekt på det faktiske antal flyvninger i måneden," siger topchefen Anko van der Werff i meddelelsen og tilføjer:

"Vi fortsætter med at være påvirket af coronapandemien og står foran en uforudsigelig fremtid, som betyder at vi skal være klar til hurtigt at reagere på ændringer i efterspørgslen fra forbrugerne."

Luftfartsselskabets sædekapacitet (ASK) steg med 144,3 pct. i måneden, hvilket medførte en kabinefaktor (belægning) på 56,3 pct. Belægningsprocenten var 23,2 pct.point højere end i december et år tidligere.

SAS transporterede 977.000 passagerer i rutefly i december, hvilket var 151,6 pct. flere end i samme måned året før. Samlet set var antallet af passagerer inklusive charterflyvninger 997.000. Det var dog mindre end i forhold til november, hvor der var 1,3 mio. passagerer.

Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, faldt med 30,5 pct. i december.

Aktien dykker 2,6 pct. til 1,03 kr. tirsdag.

Københavns Lufthavne øjner eksporteventyr i regeringens flyambitioner – men mangler konkret køreplan 

Ny liste: Her er verdens 20 mest sikre flyselskaber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også