Elbiler driver væksten på det kinesiske bilmarked

Elbilproducenter som XPeng, NIO og Tesla havde et rekordår i Kina i 2021.
En elbil fra NIO | Foto: Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpix
En elbil fra NIO | Foto: Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det kinesiske bilmarked voksede i 2021 med 4,4 pct. i 2021, og dermed sluttede en treårig periode med tilbagegang. Væksten kunne især tilskrives et stort salg af elbiler.

Det skriver The Wall Street Journal.

På trods af stigende covid smitte og global mangel på mikro-chips oplevede elbilproducenter som XPeng, NIO og Tesla et rekordår i Kina, hvor man så en fordobling af salget af el- og plug-in hybridbiler til i alt ca. 3 mio. enheder.

Det vil altså sige, at el- og hybridbiler udgjorde 15 pct. af de i alt 20,1 mio solgte biler i landet i 2021.

De seneste måneder af hastigheden dog taget ud af den kinesiske økonomi, hvilket skaber noget usikkerhed om bilsalget fremadrettet.

"Et fortsættende fald i efterspørgslen forårsaget af pandemien og den økonomiske afmatning, sammenholdt med en lettelse af mikro-chip krisen og genopretning af produktionen, vil betyde at Kina's bilmarked går fra overefterspørgsel til overudbud," sagde Paul Gong, som er formand for research af Kinas bilindustri hos UBS, til avisen.

Prognoser for 2022 peger på, at Kinas bilmarked vil vokse med 5 pct. og at el- og hybridbiler vil udgøre 25 pct. af det samlede marked, men ikke alle analytikere er enige. Nogle mener at væksten udelukkende vil ses i el- og hybridbiler, mens andre mener, at den kinesiske økonomi stagnerer, og at det derfor er usandsynligt med markant vækst på bilmarkedet.

Tysker toppede salget af biler i Danmark i 2021

Topchef hos Nic. Christiansen Gruppen forudser store leveringsudfordringer i 2022 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også