Airbus genoptager udbyttebetaling efter stærkt fjerde kvartal

Både omsætning og driftsoverskud var højere end ventet hos Airbus, der også vil udbetale et større udbytte end forventet.
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Flyproducenten Airbus leverede over forventning i sit fjerde kvartal, og samlet set har gode resultater i 2021 også ansporet selskabet til at genoptage betalingen af udbytte.

Og selv om også den del var ventet af analytikerkorpset, er udbyttet større, end konsensus havde indregnet.

Airbus foreslår udbetaling af et udbytte på 1,50 euro per aktie mod ventet 1,14 euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det sker efter et fjerde kvartal, hvor flyproducenten sikrede sig et justeret driftsoverskud før renter og skat (EBIT) på 1,50 mia. euro mod ventet 1,34 mia. euro blandt analytikerne.

Resultatet kom på baggrund af en omsætning på 16,99 mia. euro mod ventet 16,87 mia. euro.

"2021 var et hårdt omstillingsår, hvor vores opmærksomhed skiftede fra at navigere i pandemien mod genrejsning og vækst. Takket være modstandsdygtigheden og indsatsen fra vores medarbejdere, kunder og leverandører har vi leveret bemærkelsesværdige resultater for hele året," siger Guillaume Faury, der er administrerende direktør hos Airbus, om årsregnskabet.

Boeing investerer milliarder i producent af eldrevne flytaxier

Airbus annullerer ordre på 50 fly til Qatar Airways 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også