DSB fjerner markeringer om ensretning på alle stationer

Myndighederne anbefaler fortsat, at man holder afstand til andre i det offentlige rum.
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

DSB fjerner på alle stationer de markeringer, der har ensrettet færdselsretningen under coronapandemien.

Beslutningen er truffet, efter at coronarestriktionerne blev ophævet 1. februar, fortæller Niels-Otto Fisker, kommunikationschef i DSB.

”Markeringerne på gulve og trapper var meget slidte. Enten skulle de fornys eller fjernes. Da corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom, valgte vi at fjerne dem,” siger han.

Niels-Otto Fisker afviser dog ikke, at markeringerne på et tidspunkt vil vende tilbage på stationerne.

”Skulle corona eller andre pandemier ramme igen, vil vi sætte nye markeringer op,” siger han.

DSB har ikke kun valgt at fjerne markeringer om færdselsretning. De har også valgt at fjerne andre skilte.

Det drejer sig for eksempel om skilte, der minder passagerer om at bruge mundbind, samt skilte, der på anden måde hang sammen med de restriktioner, der blev ophævet 1. februar.

”Vi har haft utrolig mange skilte oppe under pandemien. De ting, der opfordrer til god rejseadfærd og at passe på hinanden, fortsætter vi med at have,” siger Niels-Otto Fisker.

Det gælder for eksempel de klistermærker, der opfordrer de rejsende til at anvende albuen i stedet for hænderne, når man stiger ind og ud af tog og metro.

"De generelle råd om at passe på hinanden bibeholder vi også,” siger Niels-Otto Fisker.

Myndighederne anbefaler fortsat, at man holder afstand i det offentlige rum.

DSB-chef efter kritik af rejsetidsgaranti: Vi gør mere end EU-reglerne kræver

DSB satser på stort passagerløft i 2022 - men har ny coronahjælp liggende klar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også